StopSpillet: National Rådgivning ved Spilleproblemer
Available in US
Rådgivningsforløb hos StopSpillet: Fra Første Opkald til Behandling
For tre år siden ringede en kollega til mig en sen torsdag aften. Han havde tabt mere på en enkelt uge, end han havde råd til, og han vidste det. Han havde aldrig tidligere sagt det ord — “ludomani” — om sig selv. Det første jeg gjorde, var at give ham StopSpillets nummer. Han ringede ikke samme aften. Han ringede tre dage senere, da panikken havde lagt sig nok til, at han kunne formulere sætningerne. Men han ringede.
Det er den bevægelse, StopSpillet er bygget til. Det er ikke en akutmodtagelse i traditionel forstand — det er en lavtærskel-indgang til et større system af hjælp, og deres hovedopgave er at lytte først og henvise bagefter. I de ni år, jeg har skrevet om dansk håndbold-betting og spilmarkedet, er StopSpillet det mest underudnyttede værktøj, jeg kender til. Folk kender ROFUS, fordi det er teknisk og synligt. StopSpillet er menneskeligt og dermed sværere at gå til — men ofte vigtigere som første skridt.
Bag StopSpillet står Spillemyndigheden, der har drevet tjenesten siden 2014. Telefonrådgiverne er behandleruddannede og bundet af tavshedspligt. Det er ikke frivillige med god vilje — det er fagpersoner, der kender feltet, og som ved, hvilken type behandling der findes for forskellige typer spilproblemer. I denne artikel går jeg igennem, hvordan du eller en pårørende kan bruge tjenesten, hvad et opkald reelt indeholder, og hvad der venter bagefter.
Sådan kommer du i kontakt — telefon, chat, e-mail
Jeg har talt med flere, der vidste, at StopSpillet fandtes, men ikke følte, deres situation var “alvorlig nok” til at ringe. Det er den misforståelse, der koster mest. StopSpillets rådgivere har samtaler med mennesker, der ringer for første gang i et tidligt stadie af bekymring — det er ikke et nummer reserveret til mennesker i krise. Det er et nummer beregnet til at forebygge krise.
Telefonen er den primære kontaktvej. Linjen er åben mandag til torsdag fra klokken 9 til 21, fredag fra 9 til 17 og lukket i weekenden. Det er værd at vide, fordi mange impulser til at ringe kommer i weekenden — efter en aften med uheldigt spil. I de tilfælde anbefaler jeg, at man laver en aftale med sig selv om at ringe mandag morgen og bruger weekenden til at samle de praktiske spørgsmål, man vil have besvaret.
Chatten er det andet alternativ, og den er åben i de samme tidsrum som telefonen. Den fungerer godt for mennesker, der har svært ved at sætte ord på problemet mundtligt, eller som ringer fra en bolig, hvor andre kan overhøre samtalen. Chatten er ikke en hurtigere version — rådgiverne tager sig samme tid pr. henvendelse, og samtalen kan strække sig over 30 til 60 minutter. Det er ikke en FAQ-bot.
E-mail er det tredje spor og er især egnet til mennesker, der vil skrive sig selv ind i situationen. Mange finder det lettere at formulere problemet i tekst over flere timer end at sige det højt på fem minutter. Svartiden er typisk en til to hverdage, hvilket gør e-mail mindre egnet, hvis du er i en akut situation, men meget velegnet, hvis du er ved at orientere dig.
Det vigtige tværgående punkt er anonymitet. Du behøver ikke oplyse navn, CPR-nummer eller noget identificerbart, når du ringer eller chatter. Du kan oplyse en e-mailadresse, hvis du vil have skriftlig opfølgning, men det er frivilligt. Det betyder ikke, at samtalen ikke registreres — den indgår i StopSpillets statistikker, men i anonymiseret form. Hvis du senere ringer igen, har de ingen mulighed for at identificere dig som genganger, medmindre du selv oplyser det.
Hvad et opkald reelt indeholder
Lad mig demystificere et opkald, for det er der, de fleste går i stå. Jeg har selv ringet på vegne af en pårørende for at høre, hvordan flowet er, og jeg har talt med rådgivere, der har beskrevet det fra deres side.
De første minutter handler om at lytte. Rådgiveren stiller ikke et batteri af spørgeskemaer — hun beder dig fortælle, hvad der bringer dig til at ringe i dag. Det er en åben invitation, og det er meningen, at du fylder den med dit eget sprog. Du behøver ikke have en diagnose i forvejen, og du behøver ikke have “bevis” for, at noget er galt. Hvis du har overvejet at ringe, er det grund nok.
Efter den åbning vil samtalen typisk bevæge sig mod en mere konkret afdækning. Hvor meget spiller du? Hvor længe har det stået på? Påvirker det din økonomi, dit arbejde, dine relationer? Det er ikke en kriminalitsk afhøring — det er hjælp til at få overblikket selv. Mange ringer netop fordi de ikke længere kan se det klart, og rådgiveren er der for at hjælpe med at stille situationen op udenpå én.
Den tredje del af samtalen handler om muligheder. Her får du ikke en færdig plan — du får et kort over landet. Rådgiveren kender behandlingsmuligheder over hele Danmark, ofte ned på enkelte tilbud i din egen kommune. Hun kender forskellen på ambulant kommunal behandling, privat behandling, gruppeforløb hos Center for Ludomani og online-baserede forløb. Du vælger selv, hvad du tager med dig, og hun lover ikke at booke noget for dig — det skal du selv gøre.
En vigtig nuance er, at rådgiveren ikke nødvendigvis vil presse dig mod en bestemt vej. Hvis du ringer og siger, at du vil prøve ROFUS som første skridt, vil hun støtte det og forklare, hvordan du kommer videre. Hvis du har brug for at høre om forløb, der varer seks måneder med ugentlige samtaler, beskriver hun det også. Hun møder dig der, hvor du er.
Mange ringer flere gange. Det er ikke et tegn på, at man ikke har taget noget med fra første opkald — det er ofte tegn på, at man nu er klar til næste skridt. StopSpillet noterer ikke negativt på “gengangere”. Faktisk er det den brugsform, rådgiverne er mest fortrolige med.
Når du ringer for en anden — pårørende-sporet
Jeg ringede selv for første gang som pårørende. Det er en anden type samtale end den, den ramte selv vil have, og StopSpillet har et særskilt spor for det. Rådgiverne er trænet i, at familiemedlemmer og venner ofte er mere bekymrede, men også mere ude af kontrol over situationen end den ramte selv.
Det første, jeg fik at vide, var at de ikke kan kontakte den pårørende på mine vegne. Jeg kan ikke ringe og bede dem ringe min bror op. Det er der gode grunde til. Effektiv behandling kræver, at den ramte selv tager initiativet — hvis nogen anden ringer for ham, vil han ikke opleve det som hans eget skridt, og behandlingen vil sjældent virke. Det var en svær besked at tage imod, men det var den rigtige.
Hvad rådgiveren derimod kan, er at give mig værktøjer til at føre en samtale med min bror, der ikke forværrer situationen. Det er ikke trivielt. Mange velmenende pårørende tager fat i et spilproblem på en måde, der får den ramte til at lukke sig sammen eller skjule det yderligere. Rådgiveren hjalp mig med at formulere, hvad jeg havde observeret, uden at moralisere — og hvad jeg ikke skulle nævne, fordi det ville opleves som anklagende.
Hun gav mig også konkret information om økonomiske og juridiske aspekter, som jeg ikke havde overvejet. Hvis en pårørende har optaget gæld i mit navn, hvad er mine muligheder? Hvis en fælles økonomi er truet, hvordan kan man beskytte den, uden at gå bag ryggen på den anden? Det er praktiske spørgsmål, som mange pårørende sidder med, og som StopSpillet er bedre rustet til end de fleste almindelige rådgivningstjenester.
Pårørende-rådgivningen er også et sted, hvor man får lov til at fortælle, hvor svært det er. Det er ofte glemt, at familier omkring en spilafhængig selv er ramt — søvnløse nætter, økonomisk angst, et fragmenteret hjem. Rådgiveren laver ikke terapi for pårørende, men hun ved, hvor man kan henvises videre, hvis støttebehovet er der.
Når du skal ringe — de tegn der tæller mere end andre
Jeg har set listen “10 tegn på spilafhængighed” i mange varianter, og jeg synes ofte, de er for brede til at være brugbare. Lad mig give dig de fem, jeg vurderer er de mest pålidelige varselssignaler, baseret på det, jeg har set og hørt fra rådgivere.
Det første er chase-adfærd. Hvis du har tabt og indenfor 24 timer placerer et større indskud end normalt for at “vinde tabet tilbage”, er det det klareste tegn. En sund spiller har en fast indsatsstruktur og fraviger den ikke baseret på sidste kamps resultat. En usund spiller flytter struktur som reaktion på tab.
Det andet er forhemmeligholdelse over for partner eller familie. Hvis du ikke kan lade dem se din kontoudtog uden ubehag, eller hvis du har en separat konto, hvis eksistens du holder skjult, er du forbi det punkt, hvor spillet er en åben fritidsaktivitet. Forhemmeligholdelse er den enkelte adfærd, der er mest pålidelig som varselssignal.
Det tredje er, at spillet flytter sig fra event-baseret til konstant. Hvis du startede med at spille på slutrunder og store ligakampe, men nu placerer indsatser på tredje-division-kvindekampe eller obscure live-markeder fra Asien klokken to om natten, er volumen og frekvens steget på en måde, der ikke længere er forbundet med interessen for selve sporten.
Det fjerde er økonomisk eskalering. Hvis du de seneste tre måneder har lånt penge — fra kreditkort, fra venner, fra en kviklånsudbyder — for at fortsætte spil, er du i en kategori, hvor StopSpillet er det rette første nummer. 58 pct. af alle registrerede mænd i ROFUS er under 40 år, og i aldersgruppen under 20 år er 96 pct. af de ROFUS-registrerede mænd — det er en demografi, hvor økonomisk eskalering ofte sker hurtigt, fordi økonomien er lille til at begynde med. Det er ikke argumenter for, at unge mænd skal stoppe med at spille — det er argumenter for, at de skal være særligt opmærksomme på tidlige tegn.
Det femte er, når Nikolas Lyhne-Knudsen i et interview i marts 2026 sagde, at Danske Spil “skal også i fremtiden være danskernes spilleselskab og den ansvarlige markedsleder, og det kræver, at vi hele tiden udvikler os og tænker nyt”. Det er en udtalelse fra branchen selv, og den er sigende — også de største operatører anerkender, at ansvarligt spil er en del af forretningen, ikke en pålæg udefra. Det er en bemærkelsesværdig accept, der gør det lettere at ringe til StopSpillet, fordi du ikke længere skal opleve det som at gå imod en industri, der ikke vil vide af problemet.
Det femte og mest praktiske varselssignal er enkelt: hvis du har tænkt på at ringe til StopSpillet og er holdt op fordi du ikke følte, det var “rigtigt nok” — er det rigtigt nok. Tanken alene er signal. Jeg har talt med pårørende, der ventede et halvt år for længe, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der ringede og fortrød det.
Hvis du efter denne artikel overvejer en konkret teknisk udelukkelse fra spil i Danmark, har jeg samlet selve flowet og konsekvenserne i en separat gennemgang om ROFUS-tilmelding trin for trin.
Er StopSpillet helt anonymt?
Ja. Du behøver ikke oplyse navn, CPR-nummer eller noget identificerbart, når du ringer eller chatter. Du kan oplyse en e-mailadresse, hvis du ønsker skriftlig opfølgning, men det er frivilligt. Samtalen indgår i anonymiseret form i StopSpillets statistik, og rådgiverne har tavshedspligt.
Kan jeg ringe på vegne af en anden person?
Ja, og StopSpillet har et særskilt spor for pårørende. Rådgiverne kan dog ikke kontakte den anden person på dine vegne — effektiv behandling kræver, at den ramte selv tager initiativet. Til gengæld får du værktøjer til at føre samtalen med din nærtstående og praktiske råd om økonomiske og juridiske aspekter af situationen.
Produceret af redaktørerne på ”Håndbold Bet”.
